Manna-Thise - to tæt forbundne landsbyer i den vestligste del af Brønderslev kommune, smukt beliggende i noget af Vendsyssels smukkeste og mest særprægede natur, midt mellem by og hav: 10 km til Brønderslev - 10 km til Saltum strand. Til Manna-Thise hører også et stort opland, og området tæller i alt ca. 420 husstande.

Som det kan ses på oversigten til venstre, blomstrer der i Manna-Thise et rigt foreningsliv for indbyggere i alle aldre, og også erhvervslivet har god grobund i Manna-Thise. I Manna er der hos Købmand Ann i Kwik Spar travlhed med åbent fra 7.00 til 21.00 hver dag.
 
Midt mellem Manna og Thise, for foden af Thise Bakker, ligger vores velfungerende Thise skole med tilhørende Landsbyordning - SFO og børnehave, og med storken flyvende lavt over Manna og Thise ser det ikke ud til, at de kommende års nye 0. klasser bliver med meget under 20 elever i hver årgang.
 
I Manna-Thise er der godt at bo! Gå på opdagelse her på hjemmesiden, og du vil se, at vi aldrig keder os i Manna-Thise ........

For opdatering af hjemmesiden, kontakt Bente Aggerholm på jensminde@mail.dk eller tlf. 98821016.

 

Seneste nyt

Så er programmet for idrætsugen i uge 23 klar:

Onsdag den 5. juni
Sponsorcykelløb kl. 18.00
En tilbagevendende succes, hvor cyklisterne giver alt hvad de har i benene, for at cykle flest mulige kilometer. 
I år vil der også være en løbe rute i skoven.
Deltagere kom i god tid!
Indskrivning mellem kl. 17.15 og kl. 17.45.
Præmier til cykelløbets og løbets deltagere uddeles under spisningen.

Dame sommer håndbold kl. 18.00 Thise - Stenum.

Fællesspisning kl. 19.00
'Madholdet' serverer stegt flæsk og persille sovs, kartofler og rødbeder for bare 50 kr.

Torsdag den 6. juni
"Gadefodbold" kl. 18.30

Holdledere:

Daniel Urbaniak - Thise udflyttere
Anders Christensen  - Thise
Kasper Rasmussen - Starengvej/Hammelmosen
Preben Skøttrup - Ø. Hjermitslev
Bjarne Knudsen - Manna gårde
Inge Holland - Ø. Hjermitslev
Henrik/Dorthe Prehn - Stavad

Hvis du kunne tænke dig at spille med på et hold, så kontakt en af holdlederne.

Fredag den 7. juni
LAN - party kl. 20.00 - 08.00
Alt udstyr inkl. forlængerledning skal medbringes. Arrangementet er gratis og efter først til mølle princippet. Slik, chips, sodavand m.m. skal købes i klubhuset.
Tilmelding senest den 1. juni til Maiken på tlf. 27 57 00 25

Lørdag den 8. juni
Stort loppemarked kl. 9.00 - 14.00
Gratis rundstykker til alle i Traktor Kajs hal. Pensionistforeningen serverer kaffe.
 

Rap i Ryå kl. 11.00 ved åen.

Sommerfest kl. 18.00
Succesen fra sidste år gentages og revyteamet stiller igen op med en forrygende revy.
Revy med spisning
Helstegt pattegris med tilbehør og dessert - 125 kr.
Tilmelding senest onsdag, enten i teltet eller ved Troels på tlf. 40 81 70 06
Revy kl. 19.30 - 40 kr
Senere på aftenen spiller Limelight Disco op til dans.

Søndag den 9. juni
Stort loppemarked i Traktor Kajs hal i Manna kl. 11.00 - 15.00.
Fyld en bærepose for 50,- de sidste møbler sælges billigt.

 

Rap i Ryå - et arrangement til støtte for multibane/legeplads

Køb dit ANDelsbevis hos Inge Løgtholt

 

Kilden, marts - april - maj 2013

Læs det her

 

Fastelavnsfest 2013

Se billederne her og her.

 

Forårsfest, 9. marts 2013

Se mere her

 

Thise Idrætsforening havde arrangeret work-out-day 19. januar 2013

Se mere her

 

Nytårstur 2013:

Borgerforeningens nytårstur 2013 tiltrak knap så mange deltagere som foregående år, men vi havde en hyggelig formiddag:) God gåtur, god suppe. Bymatador Bjarke Bjerg afleverede kr. 20.050,00, der var hans indtjening på salg af gammelt jern. Pengene skal bruges til den kommende legeplads ved klubhuset. - og han har sagt ja til at fortsætte projektet, så der kan altså stadig afleveres gammelt jern i containeren på Hammelmosevej.

Se billederne fra nytårsturen her

 

Hobbyudstilling 2012

Se billederne her

 

Indvielse af hjertestier / Nordjyske Vandrefestival 2012

Se billederne her

 

Udlejning af Oktoberfest-dragter

Læs mere her

 

Bogbussen holder tirsdag og torsdag i Manna-Thise

Se mere her

 

Gammelt jern bliver til ny legeplads

Læs mere her

 

 

 

 

Portalen for Landsbyerne i Brønderslev Kommune    -     kundeservice@ultimate-web.dk   -   Webbureau

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Ultimate Web